Nyhedsbreve

Feedback-kursus 3/4: Glem ikke betydningen

Det må du ikke glemme, når du giver feedback

– Her får du et vigtigt trin i mit lynkursus! ⚡️

KJELLERUP KOMMUNIKATION // APRIL 2020

 

 

Er du klar til trin nr. 3 i mit minikursus, hvor du lærer at give feedback? 🤩💬

Du får selvfølgelig lige en opsummerering på de to første (og vigtige) trin:

✔️ Du skal først skabe et rum, der passer til din feedback – og bede om lov til at give det, så personen er klar og lytter efter.

✔️ Herefter skal du sikre dig, at du giver feedback ved at tale til en specifik hændelse, som faktuelt er sket og nævne noget helt konkret. Så kan det ikke komme til diskussion, og folk bliver nødt til at forholde sig til din feedback.

🔜 Nu skal vi til trin nr. 3, hvor du skal tale om betydningen af hændelsen!

Se trinnet ved at klikke på den under 3 minutter korte video(!) i toppen – eller læs de vigtigste pointer herunder 👇🏻

Forklar betydningen af det, du giver feedback på!

Det her trin er så sindssygt vigtigt, fordi det er her, at der kommer personlighed ind i det – og det er her, at den sande anerkendelse som oftest opstår.

Det handler nemlig om, at du skal informere personen om, hvad den konkrete hændelse eller adfærd, du giver feedback på, har af betydning.

Et eksempel på feedback og hvordan du bruger trin 3:

Du har en kollega, der skal lave noget færdigt til dig onsdag – men allerede afleverer det til dig mandagen inden.

👉🏻 Trin 1: Skab et rum og få lov til at give feedback: “Må jeg give dig noget feedback?”

👉🏻 Trin 2: Tal konkret til hændelsen: “Når du afleverer din del mandag – som er to dage før, du egentlig behøvede at aflevere…”

👉🏻 Trin 3: Forklar hvad det har af betydning: “… Så betyder det, at jeg har tid og overskud til at få lavet min del endnu bedre og gjort mit arbejde så omhyggeligt, som jeg godt kan lide det. Tusind tak for det!”

Det er altså vigtigt, at du …

… ikke bare siger: “Når du afleverer to dage før, så er det herre fedt!”.

Vi SKAL have betydningen med.

Når du skal give feedback på en konkret hændelse, skal du altså tænke over:

– Hvad betyder det for dig?
– Hvorfor er det en god ting?
– Hvad har det af følgevirkninger, og hvordan påvirker det andre?

Så HUSK, at du i din feedback skal sige:

… Så gør det, at …
… Så medvirker det til, at …

Hvis du tager det her trin med og forklarer, hvad hændelsen betyder – så er du altså ENORMT langt i din feedback.

Øv dig – med en særlig type feedback…

Det kræver selvfølgelig øvelse, før den sidder på rygraden, så jeg håber virkelig, du tager det til dig og kommer i gang.

Det kan være en god idé at begynde med at give feedback på positive ting. Det er nemlig oftest nemmere at tale om det, der virker. At det så samtidig spreder god stemning er jo bare en bonus 🎉

Og så mangler vi ellers kun det fjerde og sidste trin, som jeg deler næste gang, så du kan blive helt klar til at give feedback, der sparker røv og gør en forskel!

Skriv endelig til mig ved spørgsmål eller ja, feedback 😉 Jeg tager også imod ønsker til videoer eller kurser om et emne, du gerne vil klogere på – intet er for stort eller småt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *