Nyhedsbreve

Feedback-kursus 2/4: Lær forskellen på feedback og ros

Hvad er forskellen på feedback og ros?

– Den er stor, men du lærer den her på 4 minutter!

KJELLERUP KOMMUNIKATION // MARTS 2020

 

 

 er du nået til trin nr. 2 i minikurset, hvor du efter fire korte videoer vil lære at give fastholdende feedback, der virker.

Trin nr. 1, som handler om, at du først skal skabe et rum for feedbacken, kan du se eller gense lige her.

I trin nr. 2 vil du lære, hvordan du sikrer dig, at det, du giver, reelt set er feedback – og ikke bare kritik, ros eller “kommentarer”. Der er nemlig stor forskel, og derfor er det her trin noget af det vigtigste, hvis du skal give brugbar og givende feedback.

Måden, du sikrer dig dét på, er opdelt i to punkter (selvom jeg i videoen lige troede, at jeg kunne nå at komme igennem tre 😅)

Lær trinnet og de to punkter ved at klikke ind på den 4 minutter korte video i toppen – eller læs de vigtigste pointer herunder 👇

Først og fremmest: Gør din feedback konkret

Det første punkt går ud på, at vi, når vi giver feedback, skal tale til en specifik adfærd eller hændelse – og gøre det så konkret som muligt.

Du skal ikke fortælle personen om, hvad du tænker eller synes, men du skal helt konkret italesætte en specifik ting, som personen har gjort eller gør. Som mit eksempel i videoen kan du ikke bare sige: “Jeg føler, at du ofte kommer for sent”, men du bør i stedet konkret sige: “I går kom du 20 minutter for sent”. Det skal nemlig været noget, som ikke kan diskuteres.

Altså: Tal til en hændelse, som faktuelt er sket og nævn noget helt konkret. Så kan det ikke komme til diskussion, og folk bliver nødt til at forholde sig til din feedback.

Undgå at virke irriteret – og fokusér på det positive

Det er super vigtigt, at du får givet din feedback til andre – uden at virke frustreret, vred eller irriteret.

Det kommer heldigvis af sig selv, hvis du ikke giver feedback ud fra “hvad du føler”, men i stedet forholder dig til konkrete ting, der er sket.

En udfordring kan dog være, at vi ofte vælger at fokusere på de negative ting. Det omtales bl.a. i denne (anbefalelsesværdige) artikel fra Harvard Business Review, som giver det betegnelsen “The Feedback Fallacy”. De mener – ligesom jeg selv – at vi skal fokusere på de gode ting og fremhæve styrker ved folk, for dét gør, at vi vil opleve mere af dét fra dem.

Det er altså derfor, vi skal give fastholdende feedback og være gode til at fortælle folk, hvad de gør rigtigt – og meget konkret dykke ned i de seje og fede ting, de gør – for så vil de automatisk gøre meget mere af det.

Opsummering

Altså – punkt 1: Vær konkret. Sig ikke bare: “Hold da op, en fed præsentation”, men fortæl helt konkret om, hvad det var ved præsentation, som var fed. Så ved personen præcis, hvad han eller hun skal blive ved med.

Punkt 2: Fokusér på at finde de positive ting frem. Det gør det nemmere for dig selv at komme i gang med at give mere feedback, hvis du skal tale om det, der virker. Det kan være sværere at lægge mærke til de positive ting, men det er nemmere at tale om. Det bliver også nemmere for modtageren, fordi de ikke bliver skræmte næste gang, du kommer og spørger, om du må give dem feedback – men de vil gerne lytte.

Det vigtigste er, at du kommer i gang nu med de første to trin – og så må du glæde dig til næste trin, hvor du kommer endnu tættere på en titel som feedback-ekspert!

Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål, kommentarer, gode pointer – eller feedback! Shoot – og øv dig til glæde for os begge 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *