Du er pissedygtig – er du ikke?
– For så kan du nemt følge disse trin og få endnu mere succes!
“The more you praise and celebrate your life, the more there is in life to celebrate.”
Det er altid fedt at være i en situation, hvor du er dygtig.
Du får energi af at gøre det godt, det kan mærkes i andre aspekter af dit liv og du får mere selvtillid.
Flere forskningsforsøg peger på, at du leverer bedre resultater, når du er sikker på, hvad du laver, frem for hvis du tvivler – og så er arbejdet typisk også gjort hurtigere. Og hvem vil vi øvrigt helst falde i snak med, når vi er ude og male byen rød – en usikker person eller en, der stråler af selvtillid?
Hvis alt det er rigtigt, hvorfor er det så, at vi (i særdeleshed) i servicebranchen slæber de dårlige erfaringer med os hjem, og lader de gode oplevelser blive på kontoret?
Trin 1: Det starter med dig selv
Jeg har holdt virkelig mange kurser, og der er desværre et KLART billede af, at det netop er de få ærgerlige oplevelser, der får lov til at fylde, frem for de mange gode.
For mig er der ingen tvivl om, at problemet ligger i kulturen, hvor vi færdes.
Så lad os lave den om! Du er jo virkelig dygtig, så det burde være en smal sag 🙂
Alt, det kræver, er, at du først ændrer din egen holdning og begynder at eje de gode oplevelser, du skaber. Vi skal selv brøle højt om, hvor fantastiske vi er og sørge for at tage en high five-runde næste gang, vi sparker mås.
Jeg er helt med på, at det ikke er så nemt, som det lyder. For mange mennesker kan det være en udfordring at rose sig selv – og endda at fortælle andre om, hvor seje vi i virkeligheden er. Der er ingen, der siger, at du skal råbe højt fra morgen til aften om, hvor overdrevet nice du er (alt med måde), men du er nødt til at kaste dig ud i at fejre dine sejre.
Når du har håndteret en svær situation super godt, skal du altså tage det til dig så meget som muligt. Det skal starte med dig selv, før det kan gøre en forskel i kulturen på dit arbejde og i dit sociale liv.
Trin 2: Del ud af sejre og succeser
Når du ikke længere er bange for at være stolt af dit gode arbejde, er tiden kommet til at implementere strukturer, der gør det lettere for dig at være god.
Jeg har heldigvis et virkelig simpelt og effektivt trick, der kan hjælpe dig til at dele ud af og huske dine sejre.
Lav en ny mappe i din indbakke. Hver gang du får ros fra en kunde, en kollega eller en chef, så gem mailen i mappen. Herefter skal du videresende mailen til MINDST en person. Du kan for eksempel skrive: “Hey, tjek lige et fedt svar fra den her kunde” eller “wow, jeg fik vildt god feedback fra chefen”.
Hvis vi skal lave en kultur på jobbet, hvor vi åbenlyst er stolte af det, vi laver, og hvor vi deler ud af vores succes og rosende ord, skal vi… starte med at dele.
Flere artikler til dig
Disse kompetencer er hamrende vigtige i kundeservice
Her er alt, du skal vide om servicemedarbejderens kompetencer Hvilke kompetencer skal du have, når du arbejder med kundeservice? Eller hvilke kompetencer skal jeg give mine medarbejdere i kundeservice? Det er nogle interessante spørgsmål. For hvad skal man kunne?...
3 tips til at få flere gode anmeldelser på Trustpilot
Hvordan får du gode anmeldelser på Trustpilot? Hvordan øger du antallet af anmeldelser på Trustpilot? Og ja, gerne flest af de gode 😜 Det er er et spørgsmål, vi oftere og oftere støder på. For sider, der giver anmeldelser til virksomheder, restauranter, hoteller etc.,...
Behovsafdækning med gode spørgsmål og behovsdækkende produkter
God behovsafdækning gør en kæmpe forskel Behovsafdækning er en af de vigtigste discipliner for både den gode sælger og den gode medarbejder i kundeservice. Behov og afdækning virker på overfladen simpelt. Men der er en kæmpe forskel på, om man gør det godt eller...