Præsentationsteknik: 5 tips til at give bedre præsentationer
I artiklen får du konkrete tips og tricks til din præsentationsteknik, så du kan fastholde alles opmærksomhed fra start til slut 👀
Kan du sige ja til det her?
🗣️ Du vil gerne føle dig mere selvsikker, når du holder møder, præsentationer og andet.
🗣️ Du vil være endnu bedre til at præsentere og fange folks opmærksomhed fra start til slut.
🗣️ Du vil engagere dine modtagere og sikre, at de lytter.
Yes, yes, yes? Så skal du have fokus på Præsentationsteknik.
I artiklen her får du 5 konkrete tips til, hvad du skal være opmærksom på i din præsentationsteknik, hvis du ønsker at naile alle dine fremtidige præsentationer 🔨
Jeg træner og uddanner ledere og medarbejdere i det her til dagligt – og jeg har netop været i Stockholm for at klæde folk på i unicorn-virksomheden RELEX til at skabe bedre og stærkere præsentationer. Vi afholder også workshops, hvor vi klæder folk på i netop præsentationsteknik.
Værsgo’ – nu får DU alle guldkornene 👇
Kort fortalt: Hvad er Præsentationsteknik?
Præsentationsteknik handler om, hvordan du kommunikerer et budskab klart og engagerende til en målgruppe 🗣️
Præsentationsteknik handler altså ikke kun om, hvad du siger, men også om at dine kollegaer, dit publikum eller hvem du står foran går derfra med de vigtigste ting fra din præsentation.
Din måde at præsentere på er vigtig, uanset om du holder et møde, et pitch eller er foredragsholder på en konference. Du kan have forberedt dig nok så grundigt på dit indhold og dine pointer, men hvis du ikke leverer det på en god, spændende og engagerende måde, mister du alle undervejs. Og hvis du ikke får folk til at lytte, misser de jo alle dine hamrende skarpe pointer 🎯
Derfor får du nu tips til fx dit kropssprog og hvordan du kan engagere dit publikum, så du sikrer, at du laver killer-præsentationer 🙋♂️
Hvad er den gode præsentation overhovedet?
Den gode præsentation er lidt som en lækker tre-retters middag 🍽️
Den skal fange opmærksomheden, den skal stimulere sanserne og så skal den efterlade modtageren mæt af indtryk og indsigt 🧑🍳
Den gode præsentation har en klar struktur og et tydeligt formål, og den præsenteres med selvtillid og engagement.
Publikum skal være glade for, at de har investeret tid i at være til dit møde, til din præsentation, til din workshop, til din konference eller til din morgen-stand-up.
Det skal altså ikke kun være informativt – det skal være inspirerende og forhåbentligt også underholdende 🤩
Nu kommer de 5 tips til en god præsentationsteknik 👇
It’s showtime … Nu får du de 5 konkrete og brugbare tips, som gør, at du kan tage din præsentation til nye højder 🚀
1. Start din præsentation med et stærkt formål
Det er ofte populært at tale om sit “why”. Hvad er dit purpose/formål? Når du skal holde en præsentation, er det særligt vigtigt at starte med et stærkt formål.
Der må nemlig ikke ske det, at deltagerne sidder og tænker: “Hvorfor er jeg her egentlig”?
Deltagerne skal vide præcis, hvorfor det her er vigtigt, og hvad de kan forvente. De skal vide, hvad dit fokus er.
Forestil dig, hvis du skulle tage deltagerne med ud på en fysisk tur. Tror du, at folk ville være begejstrede og følge med, hvis du bare begyndte at gå i en eller anden retning, uden du fortalte dem, hvor I skulle hen på turen? 😅
Deltagerne skal vide, hvor I skal hen. Og de skal vide, hvorfor det er vigtigt at komme dertil.
Så start med at fange alles opmærksomhed ved at formulere formålet ✍️
Se videoen, hvor min kollega Jacob kort dykker ned i, hvorfor dit formål og ‘hvorfor’ er så vigtigt, når du præsenterer.
2. Brug et åbent kropssprog i hele din præsentation
Forestil dig, at du stod og talte til dit publikum med dine arme over kors og med dine fødder pegende hen imod døren.
Hvad tænker du, at det signalerer? Det signalerer, at du er klar til at smutte, og at du hellere vil være et andet sted 💨
Og jeg ved, at det ofte er sådan, man kan have det. Jeg plejede også selv at have det sådan. Fordi jeg havde svært ved at holde præsentationer og workshops, kom jeg til at stå med korslagte arme og en ubevidst retning hen imod døren. Det sendte bare et super dårligt signal til alle deltagerne, for hvis jeg ikke selv havde lyst til at være der, hvorfor skulle de så?
Det er så vigtigt, at du med dit kropssprog kommunikerer, at du er klar og åben og har lyst til at være der.
Et åbent kropssprog viser du gennem:
🙌 Åbne hænder.
👀 Øjenkontakt med deltagerne.
🧍 En stående afslappet holdning, det sender signaler om, at du er til stede og du er interesseret i dit publikum.
Og vil du have en bonus? Ofte sker der en ‘mirroring’ hos deltagerne.
Det betyder, at dine deltagere også vil begynde at vise et åbent kropssprog, hvor de bliver mere afslappede og loose, og så de er mere komfortable og modtagelige over for dit budskab. Win-win!
3. Stil dig i en Power pose for at booste dit mindset
Skal vi putte et tredje win på det win-win ovenfor? 🏆
Ved at lave et ‘åbent kropssprog’ kan du samtidigt snyde din hjerne til at føle dig mere selvsikker!
Det handler om, at du inden din præsentation skal stille dig i et ‘Power pose’. Det gør du sådan her:
🪞 Stil dig foran spejlet.
🦸 Lav en superhelte-stilling, hvor du retter dig op og stiller dig med armene i siden. Forestil dig fx, hvordan Superman står, lige inden han flyver afsted og redder dagen.
Det er en super simpel og super effektiv teknik. Der sker nemlig det, at det sender positive signaler afsted til din hjerne, og det giver dig en følelse af selvtillid. (Det er der også undersøgelser, der understøtter.)
Virker det lidt kuk-kuk? Jeg udfordrer dig til at prøve det af lige nu og her. Rejs dig op og lav en Power pose i 30-60 sekunder. Hvordan føles det bagefter?
Jeg lover, at det virker. Mange store foredragsholdere laver Power poses eller andre former for ting, der booster energien i deres krop og booster det positive mindset, før de går på.
Så lav en Power pose, hvis du vil være rolig og selvsikker inden din næste store præsentation ⚡️
4. Engager og aktivér dit publikum undervejs
En god præsentation er sjældent en enetale, hvor du bare står og snakker om dit emne ( uanset hvor klog og dygtig du er).
Du er nødt til at skabe engagement ved at involvere de mennesker, der er der for at lære noget. Og hvordan gør du så det?
Sørg for at stille spørgsmål. Stil åbne spørgsmål, så du viser, at du er nysgerrig og interesseret, og så du får dem til at reflektere og være meddeltagere.
Stil spørgsmål ud i rummet eller lav små aktiviteter for at holde energien oppe. Det kan være små energizers, det kan være øvelser, der er relevante. Få dem op af deres stole og få dem til at bevæge sig lidt 🕺
Vi har allesammen været til en præsentation, hvor vi har tjekket klokken mindst 10 gange og tænkt: “Hold da op, der bliver talt meget, er vi ikke snart færdige?”. Hvis du bare står og taler hele tiden, kan det godt blive tungt, og du mister folk undervejs.
Så sørg for at få dit publikum til at være en del af dit møde, din præsentation eller workshop, og sørg for at engagere og aktivere dem 🙌
Vores workshops startede som et modsvar til dårlige præsentationer
Når vi holder workshops, gør vi alt, vi kan, for at aktivere og engagere vores deltagere. Det er faktisk et krav – at deltagerne skal byde ind og være klar på øvelser ✔️
Vores stifter Jacob havde ofte oplevet uengagerede konsulenter stå og tale i en time, og det lærte han intet af.
Derfor gør vi det anderledes. Vi har altid fokus på at skabe masser af energi og engagement, og vi tror på, at læring skal være sjovt. Vil du opleve det?
5. Fortæl historier som en del af din præsentationsteknik
Alle dine fakta, tal og data er sikkert vigtige… Hvis det er det eneste, du gennemgår, bliver det bare drøn-kedeligt. Folk mister koncentrationen, når ting er komplekse.
Så hvordan kan du pakke det ind i noget, som er mere menneskeligt og mere spiseligt?
Du skal have gang i din storytelling 📝
Krydr dit oplæg med spændende historier, som kan hjælpe dit publikum med at relatere til emnet og huske pointerne. Det kan være en personlig erfaring, en anekdote eller andet.
Det kan også sagtens være noget helt simpelt, der er sket på vej til kontoret i morges, som du kan bruge til at skabe en forbindelse mellem dig og dit publikum. Hvis du kan få dem til at grine eller til at blive rørt, har du vundet deres opmærksomhed 100 procent!
Jeg plejer selv at fortælle en historie om en 6-årig dreng, som skulle præsentere et bogstav i alfabetet for alle forældrene i klassen. Da det blev hans tur til at gå op på scenen, sortnede det fuldstændig for hans øjne. Hans ben blev som gelé. Stemmen ville ikke sige noget.
Han blev simpelthen nødt til at give det her bogstav videre til en anden klassekammerat, som gjorde det for ham. Det var et af de mest forfærdelige øjeblikke i hans liv. Og han svor, at han aldrig skulle stå på en scene igen.
Senere i livet fandt han ud af, at han gerne ville formidle noget viden videre. Det betød, at han igen var nødt til at stå på en scene foran store og mindre grupper. Drengen er mig, og jeg har siden da øvet mig i forskellige teknikker, så jeg hver dag kan stå og præsentere for andre uden at miste stemmen eller følelsen i benene. Og med tiden, med god træning og nogle super værktøjer har jeg lært at elske det, når jeg står lige dér og præsenterer. End of storytelling 😁
Det gør alting mere levende og spændende, når vi fortæller ægte historier. Det gør os relaterbare og menneskelige, og det gør, at folk lytter. Så kom i gang med din indre H.C. Andersen.
Bonus: Præsentationsteknik er som alle andre færdigheder – det handler om øvelse
Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du. Så simpelt er det. Husk på, at den gode præsentation ikke handler om perfektion.
💙 Den gode præsentation handler om at have et klart formål.
💙 Den gode præsentation handler om at være engageret og vise med dit kropssprog, at du er til stede.
💙 Den gode præsentation handler om at tro på dig selv og snyde kroppen til det (gennem Power poses).
💙 Den gode præsentation handler om at inddrage og engagere dit publikum.
💙 Den gode præsentation handler om at være autentisk og fortælle historier og anekdoter, som folk husker.
Sådan skaber du en forbindelse til dit publikum – og sådan holder du deres opmærksomhed fra start til slut.
Vi kan hjælpe dig med at forbedre din præsentationsteknik
Vi har hjulpet mennesker fra alle slags virksomheder med at kommunikere stærkere og holde bedre præsentationer, og vi kan også hjælpe dig 🤩
Det gør vi både gennem personlige coaching-sessioner og gennem vores kursus i Præsentationsteknik.
På kurset klæder vi dig på, så du kan skabe præsentationer, der engagerer, inspirerer og efterlader et varigt indtryk. Vi kombinerer praktisk træning med personlige værktøjer, så du ikke kun lærer alle teknikkerne, men også får dem ind under huden. Du får også personlig feedback, så du kan udvikle dig præcis der, hvor du har brug for det, og så du kan bryde gamle mønstre og præsentere som en pro 🎤
Flere artikler til dig
Kend din konfliktstil og kom bedre igennem konflikter
Agerer du som en haj i konflikter? Find ud af, hvilken af de 5 konfliktstile du har – og forstå, hvordan du bruger det til at løse konflikten.
Sådan laver du den smarte præsentation
Vil du gerne være ekspert i at præsentere for andre? Her får du 4 korte videoer, som klæder dig på til at præsentere som en pro 📸👇 Normalt er det kun vores medlemmer, som får lov til at se undervisningsvideoerne... Vi synes, at du er så awesome, at du også skal have...
4 trin til at blive en coachende leder
Vil du have, at dine kunder anbefaler dig til andre? Så er svaret = proaktiv service. Her er de 4 bedste tips til at være proaktiv.