Tør du være mere menneske?
Vil du skabe stærkere relationer og ægte følgeskab?
Læs, hvorfor sårbarhed og menneskelighed er nøglen til tillid i ledelse og samarbejde.
Tør du være lidt mere menneske?
Du kender det måske.
Du starter i en ny relation. Måske som leder, konsulent eller som kollega.
Og du ved, at der kun er én ting, der skal lykkes, hvis du skal have noget gjort:
👉 Du skal skabe tillid.
Men hvordan gør man egentlig det?
I podcastafsnittet Klar Besked går vi – Jacob og Theis – en tur og deler ærligt og sårbart, hvordan vi lynhurtigt bygger stærke relationer – og hvorfor det netop er vores sårbarhed, der skaber følgeskab 💥
Vis hvem du er – og folk vil vise, hvem de er
Forestil dig, at du møder et nyt team for allerførste gang.
I stedet for at køre klassikeren med PowerPoint og professionelle præstationer, går du en tur med dem. En-til-en.
Bare en halv time.
Og pludselig sker der noget magisk.
Folk åbner op. Deler, hvad der er svært. Tør sige det, de ikke normalt siger højt.
Ikke fordi du beder dem om det.
Men fordi du selv har startet med at vise, at du er menneske.
Ikke bare et flot CV. Men et helt menneske – med fejl, udfordringer og “ridser i lakken” 👣
Det er præcis her, du begynder at opbygge psykologisk tryghed som leder.
Tillid kommer ikke af toppræstationer – men af risiko
Det lyder måske kontraintuitivt.
Men tillid opstår, når du tør være ærlig om det, du ikke har styr på.
Når du tør sige: “Det her skal jeg lære” – eller “Det her synes jeg faktisk er svært”.
For hvis du vil have ægte følgeskab, skal du turde sætte noget på spil.
Tillidsfuldt lederskab og psykologisk tryghed på arbejdspladsen starter med, at nogen tør vise sig.
Eller som vi siger i podcasten:
👉 Tryghed kommer kun, når der er en risiko at miste noget.
Du skal selv åbne op, før andre gør det
Der er en vigtig pointe her:
Du skal gå forrest.
For hvis du holder dine kort tæt ind til kroppen, gør de andre det også.
Hvis du tør være gennemsigtig og ægte – så tør de andre også 🫶
Det handler ikke om at blotte sig.
Det handler om at vise, hvem man er – og dele det, der er vigtigt for relationen.
Det er en af de vigtigste egenskaber, hvis du vil skabe stærke relationer som leder eller konsulent og kollega.
Vil du skabe følgeskab, når stormen rammer?
Det er nemt nok at få folk med sig, når alt går godt.
Men når tingene brænder på?
Når usikkerheden banker på døren?
Så følger folk kun dem, de stoler på.
Og den tillid skaber du ikke med polerede slides og smarte buzzwords.
Den skaber du med nærvær, ærlighed – og et glimt af din menneskelighed 💙
Det er sådan, du opbygger relationer som leder i svære tider – og sådan du bliver fulgt, også når stormen rammer.
1. Vær personlig – ikke perfekt
Tillid opstår, når vi tør vise, hvem vi er – også det, vi normalt gemmer væk.
Det kaldes autentisk ledelse, og forskningen bakker det op: Når ledere viser sårbarhed og ægthed, skaber de mere følgeskab og engagement.
👉 Læs fx denne artikel fra Leader Factor.
Artiklen forklarer, at sårbarhed i ledelse handler om at vise sin autentiske menneskelighed i stedet for at fremstå perfekt. Ved at indrømme egne begrænsninger og fejltagelser skaber lederen et trygt rum, hvor andre tør tale åbent, dele idéer og tage chancer
2. Stil åbne spørgsmål – og lyt med nærvær
Gode relationer starter med gode spørgsmål. Når du stiller åbne, nysgerrige spørgsmål – og virkelig lytter – giver du andre mod på at åbne sig.
👉Her kan du læse lidt mere om effekten af åbne spørgsmål
3. Træn dine samtaler – det betaler sig
Samtaler er dit vigtigste værktøj som leder. Og ligesom alt andet, kan du blive bedre med træning. Modeller som BALA få struktur – uden at miste det menneskelige.
👉 Mere om BALA her – én af vores egne artikler 😉
Selvom det er skrevet til service og salg, så gør det sig gældende i alle samtaler.
🎧 Vil du høre hele samtalen i vores podcast?
Så find afsnittet her: https://www.buzzsprout.com/2410630/episodes/17055722 – og gå en tur med os, mens du lytter 🚶♀️🚶♂️
Du kan også finde os på spotify og podcast app’en på apple + andre.
Flere artikler til dig
Hvordan siger du “Find selv ud af det” – uden at lyde som en nar?
Sådan bliver du mere coachende som leder (uden at være irriterende) Lær hvordan du som leder slipper for gentagne spørgsmål og i stedet coacher dine medarbejdere til selv at finde svarene – med psykologisk tryghed og åbne spørgsmål i rygsækken.Du kender det sikkert....
God kundeservice på mail – sådan kommunikerer du klart og effektivt med dine kunder
Lær hvordan du leverer god kundeservice på mail. Få konkrete tips til skriftlig kommunikation, der styrker kundeoplevelsen og bygger relationer.
Konflikthåndtering i service: Sådan bevarer du roen og skaber stærke relationer
Lær at håndtere konflikter i kundeservice med ro og respekt. Få 3 konkrete råd og stærke værktøjer til god konflikthåndtering i praksis.

