En god buddy-ordning: Sådan gør du
I artiklen får du tips, tricks og viden om, hvordan du er en god buddy –
og hvordan I får mest ud af en buddy-ordning i jeres onboarding.
Vi ser den heldigvis oftere og oftere hos mange virksomheder: buddy-ordningen 🤩
Det er nemlig en hamrende god idé, hvis I ønsker en god onboarding af nye medarbejdere, hvor de får en fed og tryg start.
En buddy-ordning betyder, at når nye medarbejdere starter i virksomheden, får de tilknyttet en “buddy”, som de kan gå til.
Der er dog nogle ting, som er gode at vide og være forberedte på, hvis I har eller skal have en buddy-ordning.
I artiklen får du heldigvis svar på:
👉 Hvad er en buddy-ordning?
👉 Hvilke opgaver skal en buddy løse?
👉 Hvilke kompetencer skal en buddy have?
👉 Hvordan bliver jeg en bedre buddy?
👉 Bonus-tip til jeres buddy-ordning.
Let’s go!
Hvad er en buddy-ordning?
En buddy-ordning handler i bund og grund om, at en erfaren kollega hjælper en ny kollega til rette på arbejdspladsen. Det er den erfarne kollegas ansvar at hjælpe den nye medarbejder i gang, at svare på spørgsmål og at sikre, de får en god start ✅
Når du er ny på job, kan det hele nemlig føles stort og skræmmende. Der vil være mange nye ting, og der vil opstå et hav af spørgsmål. Det kan være helt lavpraktiske ting som: Hvad tid går man hjem? Hvor er toiletterne? Hvordan booker jeg et mødelokale?
Her kan den nye medarbejder føle sig dum, hvis de hele tiden skal spørge sine kollegaer eller sin leder – også selvom de har fået at vide, at de “bare skal spørge”.
Det føles mere trygt og rart for medarbejderen, at de har én person, som de altid kan komme til, og som de kan stille spørgsmål til 👥
Som min kollega Steffen formulerer det i sin piv-gode artikel ‘9 smarte idéer til en god onboarding’:
“En buddy er et sted, hvor man kan stille de “dumme spørgsmål”, som man allerede har spurgt om, men stadig ikke helt forstår.
Det gør, at medarbejderen føler sig grebet fra dag 1, fordi en udvalgt person har ansvaret for at hjælpe dem.”
“Hvorfor er det så vigtigt med onboarding, at vi behøver en buddy-ordning?”
“Jamen, er det ikke en fin onboarding, at vi giver en intro og et par dages oplæring til de nye medarbejdere, og så kan de bare gå i gang?”… Det er der måske mange, der tænker. Desværre hænger det nok også sammen med den her statistik:
– Kun 12 % føler, at deres arbejdsplads har en god onboarding-proces.
Auch. Det er vigtigt, at I prioriterer en god onboarding, hvis I ønsker, at jeres nye medarbejdere trives, performer hurtigere og bliver længere. Hver 5. forlader nemlig jobbet inden for det første år, hvis de ikke føler, at de har haft en god onboarding 🤯
Så sæt jer ind i, hvordan I sikrer den bedst mulige opstart med (blandt andet) en buddy-ordning – det betaler sig! 💰
Hvilke opgaver skal en buddy løse?
Som buddy er det din “mission” og dit ansvar, at de nye får en god velkomst og start, hvor de forstår jeres kultur og måde at gøre tingene på.
Helt overordnet er dine mål:
✔️ At få den nye til at føle sig velkommen og inddraget i fællesskabet.
✔️ At den nye ved, at du er klar til en snak om alt, så vedkommende aldrig står alene med en udfordring – hverken socialt, fagligt eller andet.
✔️ At den nye forstår og “lever” jeres kultur.
Som buddy har du forskellige opgaver både socialt, fagligt og praktisk:
Socialt | Fagligt | Praktisk |
– Du skal dele information om aktiviteter. – Du skal være åben med godt humør. – Du skal udvise engagement og være opmærksom på at være ”rollemodel”. – Du skal vise interesse og spørge ind til din buddy. |
– Du skal være tilgængelig for spørgsmål (eller henvise til de rigtige personer). – Du skal spørge aktivt ind til, hvordan det går og hjælpe med eventuelle udfordringer. – Du skal være engageret i, at din buddy udvikler sig mest muligt. – Du skal være ”rollemodel” i forhold til de metoder og principper, som I bruger hos jer. |
– Du skal forklare om de praktiske ting eller vise, hvordan tingene fungerer. Det kan fx være jeres kalender, jeres mail/IT-system, køkkenfaciliteter, stand-ups, frokost, nøglekort, alarm osv. – Du skal sikre, at din buddy kan finde de nødvendige ting og lokaler. |
Hvilke kompetencer skal en buddy have?
Der er desværre nogle klassiske fejl, vi oplever, ude hos virksomheder, når de onboarder nye medarbejdere (de fejl kan du læse om her).
En af de største fejl er, at de folk, som udpeges til at oplære og træne de nye, ikke har kompetencerne eller overskuddet til det.
Det er sindssygt vigtigt, hvem I vælger som buddy. Det er jo ærgerligt, hvis I får stablet en super buddy-ordning på benene, men desværre vælger en buddy, der ikke har lyst eller tid, eller som ikke er imødekommende og har kompetencerne.
Den person I vælger skal ikke være en person, som selv lige er startet. Det skal være en erfaren kollega, som har forudsætninger for at hjælpe og dygtiggøre andre 💪🏻
De kompetencer, som er vigtige at have (eller tilegne sig), hvis du er buddy eller “træner” for andre er:
🗣 Gode kommunikative evner
🥰 Empati
💭 God til at stille spørgsmål og lytte
🧠 Faglig ekspertise
🧘♂️ Tålmodighed
Du kan læse meget mere om alle kompetencerne, og hvorfor de er vigtige, i artiklen her.
Forskning hos Harvard Business Review viste, at nyansatte med en buddy var 23 % mere tilfredse
med deres overordnede onboarding-oplevelse sammenlignet med nyansatte uden en buddy 🚀
Sådan bliver du en bedre buddy
Vil du mestre de kompetencer, det kræver, at være en god buddy? Så handler det om træning 🏋️
Du er nødt til at have værktøjer og læring om, hvordan du lærer fra dig og udvikler andre. Det kan for eksempel være træning i, hvordan du lytter aktivt, hvordan du giver feedback til andre på den bedst mulige måde, og hvordan du coacher andre.
“Men findes der overhovedet et kursus eller en uddannelse inden for det?” 🤔 … Jeps!
Vi har nemlig selv skabt den 😎
Det hedder en Træner-certificering og er et 8 ugers forløb, hvor du bliver klædt på til at træne og dygtiggøre andre. Her får du 3 workshops, 3 personlige coachings og en certificering. Hvis du vil være en endnu bedre buddy og sikre, at andre udvikler sig, kan vi ikke anbefale det nok 🏆
Derudover er det generelt drøn-vigtigt at huske, at jo mere du øver dig, jo bedre bliver du. Det bliver helt sikkert nemmere hver eneste gang, du er buddy for en ny medarbejder.
“En Træner-hvad-for-noget?”
Jeg er så glad for, at du spørger!
På vores Træner-certificerings–hold klæder vi dygtige interne trænere og Teamleads på til at kunne træne og udvikle deres kollegaer. Her får du nødvendige værktøjer og et konkret bevis og en tro på, at du har færdighederne til at udvikle andre. Det giver også en ekstra troværdighed over for de medarbejdere, som du træner/oplærer.
Du kommer på et hold med andre i samme rolle som dig, hvor du bl.a. lærer, hvordan du medlytter, giver feedback og coacher ved at sætte mål og lave handleplaner.
Vores hold bliver hurtigt udsolgt – så hop ind her og se næste ledige hold 🔥
Bonus-tip til jeres buddy-ordning
Her er et hurtigt bonus-tip til jeres buddy-ordning, HVIS I har flere nye, der starter på samme tid.
Her er det nemlig en god idé at samle alle nye ét sted. Vi kalder det “kravlegårds-metoden”.
Der er selvfølgelig ikke tale om en ægte kravlegård 😆
Det handler om at sætte de nye sammen ved et bord eller i et lokale, hvor de kan løse opgaver, lave test-kald eller få undervisning SAMMEN.
Her behøver der kun at være én buddy tilknyttet, som på en gang kan give alle de nye medarbejdere hjælp, læring og støtte. Og samtidig kan de nye lære af hinandens spørgsmål og udfordringer. Win-win 💙
Skab en fed buddy-ordning og se de nye medarbejdere blomstre
Jeg håber, at artiklen kan inspirere jer derude til at investere i en supergod buddy-ordning og en hamrende god onboarding.
Det vil nemlig sikre:
🚀 Gladere, mere trygge og mere motiverede nye medarbejdere, som får en god start.
🚀 At nye medarbejdere performer hurtigere og giver gode kundeoplevelser.
🚀 At nye medarbejdere bliver hos jer længere.
🚀 En god kultur og et fasttømret team, som de nye medarbejdere hurtigere bliver en del af.
God fornøjelse!
Flere artikler til dig
4 tips til proaktiv kundeservice (som gør, at kunderne anbefaler dig)
Vil du have, at dine kunder anbefaler dig til andre? Så er svaret = proaktiv service. Her er de 4 bedste tips til at være proaktiv.
God kundeservice: 10 tips til at få Danmarks bedste service
I artiklen får du fem smarte og vigtige tricks til at give endnu bedre kundeservice, som kan gavne enhver type virksomhed.
Kommunikationsværktøj: Sådan stiller du åbne og lukkede spørgsmål
Er du god til at stille åbne og lukkede spørgsmål? Få en miniguide her, og skab bedre kundedialoger og stærke relationer til alle omkring dig.
Sådan giver du god, personlig kundeservice på mail
Det kan virke svært at give god og personlig kundeservice på skrift. Det behøver det ikke være – for du skal bare gøre noget, du gør hver dag.
Her er de 3 vigtigste kompetencer i kundeservice
Hvilke kompetencer bør du have, hvis du arbejder i kundeservice? Se her, hvilke 3 vigtige kompetencer ALLE bør have i kundeservice.
3 måder at forbedre jeres kundeloyalitet på
Vi afslører, hvad der afgør kundeloyalitet – og de 3 simple ting I kan gøre i jeres kundeservice, som vil sikre jer højere kundeloyalitet.