Sådan bruger du GROW modellen til at opnå mål
Med GROW modellen kan du lave en konkret handlingsplan og nå alle mål
GROW modellen er en enormt populær model inden for coaching – og det er med god grund. Ved at bruge GROW modellen kan du nemlig lave en stærk og realistisk handlingsplan i forhold til at opnå et mål og finde en indre motivation til at opnå det.
Det gælder både for dig selv – men særligt også hvis du som coach, leder eller træner gerne vil hjælpe andre med at opnå deres mål ✨
GROW modellen er smart, fordi den er simpel, effektiv og konkret.
I den her artikel kommer vi ind på alle fire trin i GROW modellen og dykker ned i, hvilke spørgsmål der skal besvares ved hvert trin, og hvad du skal være opmærksom på. Så glæd dig til at lære alt om, hvordan du bruger GROW modellen, så du kan lave effektive handlingsplaner, der får alle mål og drømme til at lykkes 💪🏻
Hvad står GROW for?
GROW består som tidligere nævnt af fire trin, som er:
- Goal (Mål): Hvad er dit mål?
- Reality (Virkeligheden): Hvad er dit udgangspunkt?
- Options (Muligheder): Hvad kan du gøre?
- Will (Handlinger): Hvad vil du gøre?
Hver fase har altså det her overordnede spørgsmål, der skal besvares. Og det ser jo egentlig ret simpelt ud … Vi vil dog gerne endnu mere i dybden, så vi kan være helt sikre på, at vi får lagt den bedst mulige plan. Derfor er der en del underordnede spørgsmål ved alle fire faser, som åbner endnu mere op for dialog og gør outputtet mere konkret. Dem kan du finde inspiration til lige herunder.
HUSK: Du skal igennem alle fire faser, for at din handlingsplan bliver god – og alle fire faser er lige vigtige ⚠️
Her er de spørgsmål, du bør stille, med GROW modellen
Lad os dykke ned i, hvad du ellers kan spørge dig selv eller personen/kollegaen, du coacher, om, når du skal lave en god og fyldestgørende handlingsplan.
Goal (Mål)
I første fase skal der sættes et konkret mål. Det kan fx være nogle resultater på arbejdet, at lære nogle helt nye skills eller at nå et særligt træningsmål. Den del mestrer du muligvis i forvejen.
Det er også i den her fase, at det er oplagt at bruge SMART-modellen på dit mål, for at være sikker på, at det bl.a. er realistisk, målbart, og at du har de rette ressourcer. SMART-modellen kan du læse om her.
Her kommer nogle af de kritiske spørgsmål, der med fordel kan besvares for at stille helt skarpt på målet 🎯
Spørgsmål:
- Hvad vil du gerne?
- Hvad er dit mål? / Hvad kunne du godt tænke dig, at dit mål skal være?
- Hvordan ser målet ud for dig?
- Hvad vil du fortælle dig selv, når du er i mål?
- Hvad vil det gøre dig i stand til?
- Hvad vil andre sige om dig, når du er i mål?
- Hvad vil du have opnået, som du ikke har nu?
- Forestil dig 3 måneder frem i tiden, at alle forhindringer er fjernet, og du har opnået målet:
- Hvad ser, hører og føler du?
- Hvilke nye elementer er på plads?
- Hvad er anderledes?
Reality (Virkeligheden nu)
Herefter dykker vi ned i, hvordan situationen ser ud på nuværende tidspunkt. Hvor langt er vi fra målet, hvordan ser motivationen ud og så videre. Her kommer de oplagte kritiske spørgsmål til R’et i GROW.
Spørgsmål:
- Hvordan ser det ud lige nu?
- Hvad sker der lige nu ift. dit mål?
- Hvor vigtigt er det for dig?
- På en skala fra 0-10, hvor 10 er den optimale situation, hvilket nummer ligger du på nu?
- Hvilket nummer kunne du tænke dig at ligge på?
- Hvordan har du det med det?
- Hvilken indflydelse har det? Hvad tænker du på?
- Hvis ansvar er det, at det rykker sig?
- Hvad laver du ift. at drive dig selv mod dit mål?
- Hvad gør du, som er i vejen for at opnå dit mål?
- Hvor meget gør du det? Hvor mange gange?
- Hvad har det ellers effekt på?
Options (Muligheder)
Nu skal vi kigge på, hvilke muligheder og løsninger der er i forhold til at opnå målet. Spørg ind til …
Spørgsmål:
- Hvad kan du gøre?
- Hvilke idéer har du?
- Hvilke alternativer er der?
- Er der noget andet?
- Hvis der er noget andet, hvad er det så?
- Hvad har virket for dig før?
- Hvilke skridt kan du tage?
- Hvad er en ting, du kan gøre?
- Hvem kunne hjælpe/støtte dig med det?
- Hvor kan du finde information, som kan hjælpe dig?
- Hvordan kunne du finde det?
Will (Handlinger)
Til slut skal vi stille skarpt på, hvilke konkrete handlinger der skal udføres. Vi går fra drøm til handling, så vi er sikre på, at vi kommer i mål.
Spørgsmål:
- Hvad gør du nu?
- Hvordan vil du gøre det?
- Hvornår vil du gøre det?
- Hvem vil du tage kontakt til?
- Hvor vil du tage hen?
- Er der noget, du skal have styr på, før du går i gang?
- Hvor engageret er du i at tage handling på dét?
- Hvor engageret er du i at nå selve målet?
- Hvad skal der til for, at du engagerer dig?
OBS: Bare rolig – du skal ikke bruge ALLE spørgsmål.
Vi ved, der er mange spørgsmål. Vær helt rolig. Det er ikke hver gang, du bruger alle spørgsmål. Det er et udpluk af spørgsmål, som vi ved virker bedst, og som coaches bruger til forskellige sessioner 👍🏻
3 gode råd til at bruge GROW modellen bedst muligt
Er der så noget, du skal være særligt obs på? Findes der er et par smarte tips og tricks, så du kan få endnu mere ud af GROW modellen?
Jeg har fået lov til at stjæle de bedste råd til GROW modellen fra Theis Guldberg – Kjellerup Kommunikations egen coaching-guru (som du kan se på billedet herunder).
Så her afsløres de 3 bedste tips, når du bruger GROW modellen, ud fra Theis’ erfaringer med at coache medarbejdere og ledere i årevis 👇🏻
Theis er Certificeret Life & Business coach ved Sofia Manning. Han er både konsulent og coach i Kjellerup Kommunikation, hvor han træner og rådgiver medarbejdere og leder inden for service. Han hjælper særligt folk med at blive dygtigere coachende ledere.
#1: Sørg for, at målet er inspirerende og positivt
Det er vigtigt, at du tager dig god tid til at sætte det helt rigtige mål. Sigt altid efter, at målet skal være inspirerende for dig selv eller personen foran dig. Derudover er det vigtigt, at målet er positivt formuleret. Undgå for eksempel ordet “ikke” i dit mål. Så i stedet for at sige: “Mit mål er ikke at ryge i 30 dage”, så sig: “Mit mål er at være røgfri i 30 dage”. Eller i stedet for: “Jeg skal stoppe med at komme for sent på arbejde”, så sig: “Jeg skal møde ind på job senest kl. 8.30 hver dag i en måned”. Det er væsentligt mere inspirerende, ikke right? 😉
#2: Vær stærk i din spørgeteknik (som coach)
Hvis du coacher nogen med GROW modellen, så sørg for at stille åbne spørgsmål for at åbne op, og start bredt. Hvad? Hvor? Hvem? Hvordan? Zoom herefter ind og stil lukkede spørgsmål, så du ved, at I er på rette vej. Er det rigtigt? Kan du nå det? Skal du gøre det først? Er det kun X, som kan hjælpe? Er det realistisk? Vil du det her?
#3: Lyt aktivt – og fjern din forudindtagethed (som coach)
Lyt opmærksomt, nysgerrigt og med empati over for personen foran dig. Det er vigtigt, at du lytter efter muligheder og potentiale – og ikke problemer! Fjern alle filtre og forudindtagethed omkring personen og situationen, og fokusér i stedet på personens mål. Det vil blive en meget bedre oplevelse for den, du coacher, og I vil helt sikkert finde frem til en langt bedre handlingsplan. Bliv meget klogere og skarpere på aktiv lytning i artiklen her.
Du må også gerne bevæge dig rundt i GROW modellen ud fra din intuition. Genbesøg for eksempel et skridt, hvis du føler, at det er nødvendigt, eller hvis det har brug for mere uddybning og fokus fra personen.
Husk: Du ved bedst, og du er hamrende dygtig! 🤩
… So let’s grow 🙌
Bliv ekspert i GROW og andre coaching-værktøjer – med en Træner-certificering
Vil du gerne finpudse dine coaching skills og blive skarp til at træne andre i kundeservice? Så book en plads på vores Træner-certificering, hvor du på 8 uger bliver klædt på til at udvikle andre omkring dig 🏆
Vi oplever alt for ofte, at interne trænere i kundeservice står uden træningsredskaber, teoretisk baggrund og for lidt tid til at udvikle deres kollegaer. Med en Træner-certificering kommer du på et hold med andre i samme situation, som du kan sparre med, hvor du her vil få:
– 3 workshops (fokus på Medlyt, Feedback og Coaching-værktøjer)
– 3 personlige coachings
– Eksamen og endelig certificering
– 100 siders kompendium med modeller og cases
Pssst … Det er det her lækre kompendium sprængfyldt med coaching-værktøjer og modeller, du kan stå med i hånden, når du får en Træner-certificering hos Kjellerup Kommunikation 🧠
Flere artikler til dig
4 tips til proaktiv kundeservice (som gør, at kunderne anbefaler dig)
Vil du have, at dine kunder anbefaler dig til andre? Så er svaret = proaktiv service. Her er de 4 bedste tips til at være proaktiv.
God kundeservice: 10 tips til at få Danmarks bedste service
I artiklen får du fem smarte og vigtige tricks til at give endnu bedre kundeservice, som kan gavne enhver type virksomhed.
En god buddy-ordning: Sådan gør du
I artiklen får du tips, tricks og viden om, hvordan du er en god buddy, og hvordan I får mest ud af en buddy-ordning i jeres onboarding.
Kommunikationsværktøj: Sådan stiller du åbne og lukkede spørgsmål
Er du god til at stille åbne og lukkede spørgsmål? Få en miniguide her, og skab bedre kundedialoger og stærke relationer til alle omkring dig.
Sådan giver du god, personlig kundeservice på mail
Det kan virke svært at give god og personlig kundeservice på skrift. Det behøver det ikke være – for du skal bare gøre noget, du gør hver dag.
Her er de 3 vigtigste kompetencer i kundeservice
Hvilke kompetencer bør du have, hvis du arbejder i kundeservice? Se her, hvilke 3 vigtige kompetencer ALLE bør have i kundeservice.